Rap: Koncentration i defensiven gav klar sejr
Fredag vandt Hold 2 sæsonens første kamp på hjemmebane med sikre 4-0 over Borup IF. Efter kampen fik vikarierende træner Thomas "Rap" Larsen en snak med benloseif.dk. "Det var en kamp vi skulle vinde. Vi havde en forventning om at vi kunne kontrollere kampen via boldbesiddelse og stor tålmodighed i vores boldomgang", sagde "Rap". "Vi ved at banerne kan være noget ujævne på denne årstid, så vi var også bevidste om, at det ikke ville blive ren tikki-takka fodbold. Men vi spillede med stor koncentration og forærede ikke noget væk til Borup IF, som i løbet af kampen vel egentlig ikke havde en eneste afslutning. Offensivt var det ikke alt der lykkedes og vi kunne godt have ønsket os en større udnyttelsesprocent. Men vi kom frem til mange muligheder og det er bestemt positivt", sluttede aftenens vikar.
 
Hold 2 har nu et par ugers kamppause inden holdet skal en tur til Vemmedrup torsdag d. 20. april. 

kalender

I kalenderen kan hele oversigten over kommende arrangementer ses. Gå til siden