Integrationsprojektet holder sommerpause
 
BIFs integrationsprojekt for flygtninge har nu været i gang i omkring 8 måneder for fulde omdrejninger med ugentlige træninger. Trænerteamet bestående af Mads Rathje Andersen og Jørgen Ebbesen har haft stor succes med at få de unge eritreanske og syriske drenge til at finde glæde ved fodboldspillet. Nu er det blevet tid til sommerferie og derfor blev der grillet burgere efter tirsdagens afsluttende træning, hvor ca. 30 fodboldspillere og ledere var mødt frem. Enkelte af BIFs ungdomsspilere deltog også i træningen, som blandt andet bestod af en fodboldkamp med badebold.
 
Til august starter projektet op igen og det forventes at nye fodboldglade drenge vil dukke op til træning, da Ringsted Kommune også i de kommende måneder skal modtage flygtninge. Takket være lokale virksomheder samt DIF er projektet finansieret i yderligere nogle måneder og der arbejdes samtidig i kulissen på at finde sponsorer til at fortsætte aktiviteterne i 2017.
 
 

kalender

I kalenderen kan hele oversigten over kommende arrangementer ses. Gå til siden