Klar, parat, sæsonstart

Seniorfodboldspillerne i BIF indleder forberedelserne til efterårssæsonen lørdag d. 22. juli. Denne dag inviteres alle interesserede på morgenmad i Samlingssalen kl. 9, hvor bestyrelsen og trænerne kort vil informere om den forestående sæson. Efterfølgende er der træning kl. 10. I de efterfølgende uger vil der være seniortræning hver tirsdag og torsdag kl. 18.30. Har du lyst til at prøve at spille fodbold i BIF, så er du altid velkommen til at dukke op til træning. Du kan også kontakte klubbens bestyrelse eller trænere

I den kommende sæson har BIF Fodbold igen fire seniorhold og dermed kan vi tilbyde passende fodboldmæssige udfordringer til alle. To oprykninger blev sikret i sidste sæson, så der venter mange spændende kampe i den nye sæson. Hold 1 spiller i Serie 2, Hold 2 i Serie 4, Hold 3 i Serie 6 og Hold 4 deltager i DGIs 8-mandsturnering. BIF Fodbold har derudover et U16-hold, et U17-hold, et old boys hold, et veteran hold og et superveteran hold. Kampprogrammerne er blevet offentliggjort og kan ses i kalenderen her på hjemmesiden. Du kan også finde programmer, resultater og stillinger direkte på DBU og DGIs hjemmesider. I efteråret spiller vi mere end 90 kampe alle hold inklusiv. Der er således rig mulighed for at se BIF spille kampe.
 
Fortsat god sommer! 
 
 

kalender

I kalenderen kan hele oversigten over kommende arrangementer ses. Gå til siden