Samfundsvidenskaben ser nærmere på BIF Fodbold
Der er snart gået et år siden BIF introducerede et integrationsprojekt for nytilkomne flygtninge med lyst til at spille fodbold i klubben. Mange postive oplevelser har det resulteret i og meget er lært undervejs. Nye døre har åbnet sig og projektet har fået opbakning fra uventede sider. Et stort antal eritreanske og syriske flygtninge spiller stadig fodbold i BIF. Nogle har fundet andre interesser, mens andre er kommet til løbende. Hver tirsdag træner flokken stadig under ledelse af Mads Rathje Andersen og Jørgen Ebbesen. Nogle af flygtningene har fået rig lejlighed til at spille fodbold med de danske medlemmer i BIF - både i træning og i kamp - mens andre ikke har fået denne mulighed endnu. BIF har desuden været initiativtager til flere arrangementer med deltagelse af både danske og eritreanske/syriske fodboldspillere - for eksempel den store UNICEF Dag d. 4. juni i år, hvor BIF samlede 47.000 kroner sammen til UNICEF. Et par fællesture til Parken og Brøndby Stadion er det også blevet til.
 
I alt otte eritreanske fodboldspillere har i løbet af 2016 fået deres officielle debut i kampe for Benløse IF på Hold 2, Hold 3 og Hold 4. Flest kampe er det blevet til for Alexsander Beyene, som er en af de få med erfaring fra reelle klubkampe i hjemlandet.
 
Undervejs i forløbet har BIF haft besøg af Bayar Tarik Fattah, idræts- og sociologistuderende ved Københavns Universitet. Bayar søgte et case studie til sit speciale og havde opdaget Benløse IFs projekt. Efter kontakt til klubben blev et samarbejde etableret. Bayar besøgte BIFs træning adskillige gange og var også med under klubbens træningslejr i marts måned - ligesom hun også tog del i fodboldkampen på Brøndby Stadion. Flere interviews af flygtninge, danske fodboldspillere og ledere i BIF blev gennemført. I den sidste ende færdiggjorde Bayar sit speciale, som hun i september 2016 forsvarede og fik et flot 10-tal. Stort tillykke til Bayar og tak for samarbejdet og for de mange spørgsmål undervejs, som har givet stof til eftertanke.
 
Du kan læse Bayars speciale "Et case studie i Benløse IF" her
 
 

kalender

I kalenderen kan hele oversigten over kommende arrangementer ses. Gå til siden