Velkommen til Gris Lam & Co som ny samarbejdspartner
I BIF arbejder vi løbende på at højne standarden på alle parametre. Vi kan nu med stor glæde præsentere et samarbejde, som vi er sikre på vil skabe stor glæde hos vores trofaste tilskuere.
 
BIF og slagterivirksomheden Gris Lam & Co har indgået et samarbejde, som betyder at klubben til sine hjemmekampe og øvrige arrangementer, vil kunne tilbyde en stadionpølse i markant højere kvalitet og stadig til en fornuftig pris.
 
Gris Lam & Co leverer 100 % danskproducerede kødvarer i høj kvalitet med fokus på økologi og bæredygtighed til restauranter og dagligvarebutikker. Og nu også til BIF.
 
Samarbejdsaftalen involverer også andre sjove elementer, som vi glæder os til at præsentere. Men allerede i forbindelse med sæsonpremieren fredag d. 8. april får du mulighed for at smage den nye stadionpølse.
 
 
 
Tak til salgschef Jacob Jensen og Gris Lam & Co for samarbejdet og velkommen om bord.

kalender

I kalenderen kan hele oversigten over kommende arrangementer ses. Gå til siden